Kirsten Rudiengaard

Vis værker  ⋅  CV ⋅  Udstillinger

Kirsten Rudiengaard omgås helt naturligt ubestemmelige, kære og milde væsener. De er budbringere i hendes malerier, og deres øjnes glans og styrke kan godt minde om de øjne, vi møder i portrætterne hos de gamle flamske mestre.

Malerierne rummer en udtryksfuld og varm sanselighed og lidenskab, der udspringer af, at selve maleriets tilblivelse er en livsform og en hel frigjort kunstart for hende.
Hun sparer ikke sig selv i skabelsesprocessen. Stærkest ses det, når hun går ind i almene forhold og maleriernes titler bevidner det. Går man på titelvandring, oplever man, at hun med ynde tæller de lyse timer og sider i tilværelsen.

Kirsten Rudiengaards malerier lader sig ikke båse ind. Hun har aldrig malet efter nogen tidsånd. Hendes omgang med masken gennem de mange år som billedkunstner, har udviklet sig til stor fortrolighed hende og motiverne – maskerne – imellem.
Samtidig er hendes kendskab og dybe respekt for farvernes anatomi blevet til hendes maleriske og lyriske formsprog og kendemærke.

I dag går Kirsten Rudiengaard bevidst efter den inderste kerne i maleriet, og det sker i ro og harmoni med hendes malertemperament. Det ligger i hendes natur og erfaring, at den sande og brugbare udvikling som kunstner svækkes eller helt udebliver, hvis det går for hurtigt.

Udvalgte solo- og gruppeudstillinger :

Den Amerikanske Ambassade, København
TV2 Kvægtorvet, Odense
Filosoffen, Odense
Skærbæk Museum
Ecco, Tønder & Bredebro
Tainan City Hall, Taiwan
Musikhuset, Esbjerg
Jyllandspostens Galleri, København
Art Copenhagen, København
Art Herning, Herning
South Denmark House, Bruxelles

Udvalgte udsmykninger :

A. P. Møller-Mærsk
Hospice Esbjerg
Kolding Gymnasium