Tomas Lacke – Udstillinger

Seperatudstilling 31. august – 6. oktober 2019

Lørdag den 31. august bød på fernisering af stor separatudstilling med Tomas Lacke fra Sverige.

Et særdeles flot vejr med fuld sol og blå himmel havde fået mange besøgende til at lægge vejen forbi galleriet, som kunne nyde den musikalske underholdning med meget talentfulde Elisabeth Meyer, sopran ved Den Kongelige Opera i Stockholm, akkompagneret meget charmerende og stilsikkert af pianisten Jacob Beck.

Vi siger mange tak til Tomas Lacke for udstillingen, de mange besøgende/kunder samt musikere, der gjorde det til en rigtig dejlig ferniseringsdag.